Bizzy Web App til mobil

1. Introduktion til Bizzy Web App til mobil

Bizzy Web app giver dig et unikt overblik over din virksomheds telefoniløsning samt mange muligheder som for eksempel at interagere med kolleger, omstille kald, aflytte telefonsvarer, til- afmelde sig køer og meget mere som vi vil gennemgå i følgende manual.

Dagen før dit mobilnummer går aktivt på Bizzy platformen vil du og dine kolleger modtage email med vejledning til oprettelse af password til Bizzy Web App’en.

Brugeren modtager herefter en email (se nedenstående eksempel) med et link til at oprette Kodeord til Web App’en.

e-mail
Stående bi med hat
Husk mig

 

 

 

Husk at afkrydse HUSK MIG. Så skal du kun logge ind første gang du bruger App’en eller indtil du fjerner din webhistorik/Formularudfyldninger.

Gå herefter ind på app.bizzy.dk fra din mobil og LOGIN med din emailadresse (Brugernavn) og den nyoprettede adgangskode.

2. Opret genveje til Bizzy Web App’en på din mobil.

For at få nem adgang til Bizzy Web App’en anbefaler vi, at du opretter genvej på din mobil.

NB! Vigtigt at du er logget ind på Web App’en før du opretter genvejen.

2.1 Web App på iPhone
Afsnit 2.1 a
Afsnit 2.1 b

Tryk på den midterste knap (Action button) og herefter tryk på ”Føj til hjemmeskærm”.

2.2 Web App på Android (Eksempel fra Chrome browser)
Afsnit 2.2 b

Tryk på de tre prikker øverst i højre hjørne og vælg “Føj til startskærm”.

3. Bizzy Web App’ens muligheder.

 

Bizzy Web App’en er delt op i 4 menuer.

App hovedmenu
  1. Oversigt over kolleger og deres status (ledig/optaget) – vises ved opstart.
  2. Telefonsvareren
  3. Profilstyring
  4. Diverse funktioner
3.1 Oversigt over kolleger og deres status
Oversigt over kolleger

 

Her kan du se kollegers lokalnumre, aktuelle profil. Samt om de er optagede eller ledige.

På mobiltelefoner kan du ringe dine kolleger op ved at trykke på kollegaens navn.

3.2 Telefonsvareren
Telefonsvarer i App
Besked i App

Her kan du finde de beskeder, som er lagt på din telefonsvarer. Ved at trykke på en besked får du muligheden for at aflytte beskeden igen eller slette beskeden. Beskeder kan også slettes under aflytning ved tryk på papirkurven.

3.3 Profilstyring
Profilstyring i App

 

Her kan du skifte imellem dine profiler. På Bizzy starter jeres mobiler op som Standard (Helt almindelig mobil). I kan derudover vælge imellem Arbejdsprofil, hvor I ringer ud med firmaets hovednummer. Eller Fri profilen hvor I igen ringer ud fra eget mobilnummer.

I kan også tilkøbe Automatisk tidsstyringsmodulet, og så sætter vi jeres profiler op til at følge jeres åbningstider automatisk. Pris kr. 49 pr. måned

3.4 Diverse funktioner
Diverse funktioner i App

 

 

Herinde kan du vælge, om du vil modtage en SMS, når der er lagt en besked på din telefonsvarer. Som ekstra mulighed kan du indtaste en email, hvorpå du også vil modtage en notifikation.

Du kan også skifte PIN koden til din telefonsvarer. Default PIN kode er 132435.

PIN koden skal du også bruge ved aflytning af beskeder fra udlandet.

Jeres App skal være indstillet til Mobil mode, men kan også ses i en browser i Desktop mode.

3.5 Køer
Kø i App

 

Trykker du på menuen Køer kan du manuelt til- og afmelde dig virksomhedens Køer.

Hvis I har tilkøbt automatisk tidsstyringsmodulet kan vi opsætte Jeres profiler med automatisk til- og afmelding af køer. Så skal I kun melde jer ud og ind af køer manuelt, hvis I f.eks. skal I møde.

4. Bizzy Web App’ens omstillingsmuligheder under opkald.

Under opkald kan du omstille kaldet på forskellige måder.

  1. Direkte omstilling til kollega
  2. Overvåget omstilling til kollega
  3. Overvåget omstilling til eksternt nummer
4.1 Direkte omstilling til kollega

Under opkaldet skal du åbne Bizzy web App’en og her kan du vælge at omstille direkte til en kollega. Det vil sige at du stiller kaldet videre uden at tale med den kollega, som du stiller samtalen om til.

Direkte omstilling via App
Direkte omstilling overblik

 

Tryk først på Direkte omstilling og herefter tryk  på den kollega, som skal modtage kaldet.

Kaldet stilles videre automatisk og afsluttes hos dig.

4.2 Overvåget omstilling til kollega
Overvåget omstilling via App

 

Tryk først på Overvåget omstilling og herefter tryk  på den kollega, som skal modtage samtalen.

Når din kollega tager kaldet, kan du fortælle ham, hvad kaldet går ud på, før du stiller det videre til ham.

Ønsker kollegaen ikke kaldet, skal han/hun lægge røret på. Samtalen går tilbage til dig.